HVAD SIGER FREMTIDEN?


Inspiration, trends, tips og tricks 


Foredrag tilrettelagt for
A-kasser, fagforeninger, jobcentre og uddannelsesinstitutioner 


Fremtidsforskningen indenfor samfund, erhverv og mindset giver svar på, hvor vi bevæger os hen og hvordan nye ideer og andre måder at gøre tingene på opstår.


Giv jeres medlemmer, elever og klienter mulighed for at få et indblik i fremtiden, og trends de kan anvende med det samme for at gøre sig gældende på et arbejdsmarked i forandring. 


Lær om tidsånden og de nye måder at søge job på


Vi har for længst bevæget os fra industrisamfundet til digitalsamfundet, men måden vi søger job på er stadig den samme. Få indblik i fremtiden, og anvend de nye trends for jobsøgning i et arbejdsmarked i forandring. 


Foredraget vil uddybe de tre væsentligste trendbevægelser:

  • Fra jobfunktion til formålsspecialister
  • Fra jobansøgning til profilannonce
  • Fra passiv til pro-aktiv jobsøger

Hvad er fremtidsforskning?


Er fremtidsforskning en videnskab eller en spådom? Lidt af begge dele. Selve ordet ”forskning”, refererer til at futurologen benytter sig af videnskabelig metode i systematisk indsamling af data fra research, men til forskel fra gængse forskere, der kigger på en bestemt vinkel på et samfundsfænomen, så ser futurologen på det brede perspektiv.


Det er her at spådomsanalogien kommer ind i billedet. Futurologen bruger sin evne til at fortolke bevægelser i samtiden, og samordne de mangeartede faktorer i et overordnet mønster. Målet er ikke at forudsige hvad der vil ske i fremtiden, men at visualisere hvor, vi er på vej hen og hvorfor.

Tryk på billedet for en forstørrelse.

En del trends har allerede manifiseret sig på et globalt plan, som foreksempel cirkulær økonomi med recycling for at opnå en mere bæredygtig fremtid. Men ændringen af måden, vi arbejder på og søger job på, er stadig i sin udvikling. Trenden som styrer bevægelsen kommer fra en ændret syn på mennesket.


EN NY TANKEGANG INDENFOR JOBSKABELSE FOR MENNESKER


Det er en tankegang fra gamle dage, at det vigtigste er at have et job. Ligegyldigt hvad det er. Ligeså, at vi skal producere arbejdskraft i vores uddannelsessystem til en bestemt arbejdsfunktion, som vores samfund har brug for. 


Problemet er blot, at vi mennesker ikke er formbare efter behov ligesom robotter og AI.  Sættes vi til at arbejde i en funktion, vi hverken har evner for eller finder mening i, vil den ansatte mistrives og arbejdsgiveren være utilfreds.


Den nye tankegang er at anerkende, at vi alle fødes med særegne talenter og menneskelige kvaliteter, som vil komme i fokus i takt med at fremtidens jobbetegnelser udvikles.

Vi har stadig brug for at tilegne os viden, kompetencer og praktisk kunnen, men det gælder i højere grad om at være bevidst om sit talent, potentiale, menneskelige kvaliteter og sin passion, som kan bidrage positivt og produktivt til vores samfund.


Viden og kunnen kan tillæres, men menneskelige kvaliteter er ens kerne. De kan udvikles, men ikke afvikles. De er en del af, hvem vi er - som mennesker.